Betjeningsproceduren for den nedgravede kabelfejltester kan opdeles i følgende tre dele
Bedømmelse af kabelfejlstype: Kabelfejl er hovedsageligt opdelt i hovedisolationsfejl og ultrahøjspændings ydre kappefejl. De vigtigste isolationsfejl omfatter hovedsageligt lavmodstandsjordfejl, åbent kredsløbsfejl, lækage høj modstandsfejl og overslagsfejl med høj modstand. Først og fremmest kan du bestemme fejlens karakter ved at jorde isoleringsmåler eller multimeter, og ved at lave test og derefter bruge kabelfejlafstandsmåleren til at måle afstanden. Hvis det er en lavmodstandsjord- eller åbent kredsløbsfejl, måles afstanden direkte ved lavspændingsimpulsmetoden i kabelfejlfinderen. Hvis det er en overslagsfejl med høj modstand, vil den direkte overslagsmetode blive brugt til at teste fejlafstanden. Hvis fejlen er en høj lækagemodstand, bruges højspændingsimpulsafladningsmetoden generelt til at måle afstanden.
søgesti: I søgningen efter stien, for at tilføje et AC-signal til kablet (stisignalgenerator), ved hjælp af princippet om elektromagnetisk induktion, og brug derefter modtageren til at modtage dette signal, langs signalets vej for at gå igen , for at bestemme kablets vej.
Lokalisering af fejlen: Baseret på resultaterne af trin 1 og trin 2, lokaliser fejlen. Dette trin udføres normalt ved hjælp af en kabelfejlafstandsmåler.
Det skal bemærkes, at før brug skal du forstå årsagen til fejlen og kablets grundlæggende situation. Såsom om kablet er nyt, om det løber i lang tid, kablets længde, om der er en samling i midten, om der har været fejl før. Derudover er det nødvendigt at vælge den passende testmetode i henhold til de forskellige fejltyper, såsom lav modstand, kortslutning, åben brud fejl, samt høj modstand lækage og høj modstandsoverslagsfejl.