Tabellen nedenfor opsummerer de fire afgørende forskelle mellem de to metoder, efterfulgt af de testparameterforskelle, der følger af dem.
|
Parameter |
VLF-test (0,1 Hz) |
DC Hipot test |
Fordel |
|
Feltfordeling |
AC-lignende. Kapacitiv og resistiv gradering begge aktive; spændingsfordeling gengiver serviceforhold ved 0,1 Hz. |
Rent resistivt. Feltet er styret af ledningsevne, ikke permittivitet, så sorteringslag og samlingsgeometrier belastes forskelligt fra service. |
VLF |
|
Pladsladningsrisiko |
Lav. Polariteten vender hver 5 s; indsprøjtet ladning rekombinerer, og kablet er feltneutralt efter testen. |
Høj. Ladning fanget ved hulrum, urenheder og grænseflader; resterende felt overlejres på AC ved genaktivering og kan forårsage post-testfejl. |
VLF |
|
Vandtrædetektion |
Ja. Gentagne feltvendinger nedbryder træsvækket isolering ved eller under testniveau; tan delta tip-up kvantificerer nedbrydningen. |
Nej. Vandtræer er faktisk usynlige under DC; nedbrudt kabel består testen og fejler i drift. |
VLF |
|
Udstyr Størrelse |
Kompakt. Ladestrømmen er 500× lavere end ved 50 Hz, så et 30-80 kV sæt vejer omkring 30-90 kg og kører fra en 230 V stikkontakt. |
Kompakt sæt, men ingen diagnostisk kapacitet og ingen længdefordel; kræver en separat afladnings- og jordingsprocedure efter testen. |
VLF |
|
Testspænding/varighed |
2U0 til 3U0, 15-60 min (IEEE 400.2); 3U₀ i 15 min (HD 620 / VDE 0276-620). |
Historisk set 2U0 til 4U0 i 5-15 minutter; nu trukket tilbage for ekstruderet kabel af IEEE 400.2. |
VLF |
|
Diagnostik tilgængelig |
Tan delta, PD-måling og lækstrømsovervågning på samme forbindelse. |
Kun lækstrøm; ingen oplysninger om PD eller dielektriske tab. |
VLF |